Om Humlebæk

Humlebæk var oprindeligt et fiskerleje, hvis historie kan spores tilbage til 1500-tallet. I henhold til jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Humlebæk 7 fiskere, som kun ydede fisk i landgilde.


I 1682 talte fiskerlejet 7 huse, der lå parallelt med kysten på forstranden neden for en kystskrænt. Fiskeriet var overvejende et stadefiskeri, idet fiskestaderne lå ud for kysten. 

Med tiden voksede Humlebæk og der opstod en gruppe af 'frie' fiskere og dermed et modsætningsforhold til stadefiskerne. I 1903 dannedes 'Foreningen af de fri Fiskere af 1903', der omfattede fiskere fra Espergærde, Humlebæk og Sletten. Med tiden fik Humlebæk-fiskerne deres egen forening.

Humlebæk fik sin egen skole i 1792 i huset Gammel Strandvej 87, der stadig findes. Før den tid havde de 2 fiskerlejers børn søgt rytterskolen i Dageløkke.

Læs evt. mere om Humlebæk ved at: Klikke her